Fælles testamente mellem ægtefæller med særbørn – længstlevendes mulighed for ændring.
En afgørelse afsagt af Vestre Landsret i august 2020 viser, at man ved oprettelse af testamente bør indføje en bestemmelse om, hvorvidt længstlevende har adgang til at ændre fælles bestemmelser i et senere testamente eller kodicil.
I den pågældende sag havde ægtefællerne ingen fællesbørn, men M havde 2 særbørn fra tidligere ægteskab.
Parterne oprettede et fælles testamente i 1996, hvorefter det bestemtes, at ved længstlevendes død skulle arven efter førstafdøde tilfalde M´s særbørn.
M døde i 1999 og boet blev skiftet.
I 2007 oprettede H en kodicil, der ændrede bestemmelsen i testamentet fra 1996, hvorefter arven efter H skulle fordeles til M´s 2 børn, idet H bestemte, at M´s særbørn ikke skulle arve hende som det ellers var bestemt i testamentet fra 1996.
Kodicilen havde bl.a. følgende ordlyd:
”ved min død ønsker jeg at den del af formuen, som jeg i overensstemmelse med arvelovens regler i videst muligt omfang kan disponere over, ….. skal tilfalde mine søskendebørn”
H døde i 2018 og udgangspunktet er at den nye arvelov fra 1.1.2008 finder anvendelse.
Før den nye arvelov fra 2008 gjaldt efter arvelovens § 48, at længstlevende hvor der foreligger et fælles testamente, kan ændre dette vedrørende halvdelen af det tidligere fællesbo, medmindre andet er bestemt.
Medmindre andet er bestemt kan fx være en formulering i testamentet om, at bestemmelser er uigenkaldelige eller at længstlevende har adgang til at ændre testamentets bestemmelser helt eller delvist.
Efter den nugældende arvelovs § 81 er det fastsat, at længstlevende ved testamente kan råde over friarven efter længstlevende (dvs. den del der ikke er tvangsarv), men ikke friarv, som er bestemt til at skulle tilfalde førstafdødes særlivsarvinger.
Landsrettens afgørelse:
Vestre Landsret nåede i en 2:1 afgørelse frem til, at kodicilen som længstlevende lod udarbejde i 2007, hvor arvelovens § 48 var gældende, skulle lægges til grund. Bestemmelsen i den nugældende arvelovs § 81 gjorde således ikke kodicilen fra 2007 ugyldig.
Konklusion:
Når ægtefæller eller samlevende par opretter et fælles testamente, bør de altid overveje, om testamentet skal give længstlevende adgang til at foretage ændringer i testamentet efter førstafdødes død og i givet fald om der skal indlægges begrænsninger i adgangen til at foretage ændringer.
Det er derfor vigtigt at drøfte mulighederne med din advokat inden testamentet oprettes.
