Hvad betyder det økonomisk, hvem der får børnene?
Jeg skal skilles fra min hustru, og vi har to fælles børn i folkeskolealderen. Hvad har det af økonomiske konsekvenser, hvem der får forældreretten over børnene og har dem boende fast hos sig?
T.M., Vejle
Når man skal afgøre hvor børnene skal bo, når samlivet ikke længere kan fortsætte, findes der tre muligheder. Man kan enten vælge selv at finde en løsning på hvor børnene skal bo, eller man kan vælge at lade statsforvaltningen rådgive og mægle til man når til enighed.
Hvis det er umuligt at blive enige ved en af ovenstående metoder, ender sagen så ved domstolene, der tager stilling til, hvor jeres børn skal bo.
Der skal tages stilling til bopælspligt samt fordelingen af barnets ophold mellem forældrene.
At barnet har bopælspligt ved den ene forældre betyder, at denne har nogle rettigheder, som den anden forældre ikke har.
At barnet har bopælspligt ved den ene forældre er ikke ensbetydende med, at det skal opholde sig der hele tiden. Barnet kan sagtens være en uge ved den forældre uden bopælspligt, så en uge ved den forældre med bopælspligt. Det er alt sammen op til den aftale der bliver indgået, eller hvad domstolene har besluttet.Bor man med sit barn, men ikke med barnets anden forælder har man ret til børnebidrag fra denne forælder. Man kan selv blive enige om, hvor stort et beløb den ene skal betale. Kan man ikke nå til enighed, kan det være op til Statsforvaltningen at bestemme størrelsen af børnebidraget. Normalbidraget ligger på kr. 1.124 inkl. tillæg på kr. 146, 2014-niveau.
Hvis man deler børnenes ophold lige mellem sig, vil Statsforvaltningen oftest ikke tildele den ene eller den anden forældre ret til børnebidrag, hvis I begge afholder udgifter til barnets forsørgelse.
Man kan på statsforvaltningens hjemmeside se vejledende takster for hvad man skal betale til eller kan kræve fra den anden forælder.
Hvad betyder det for arven, hvem der før først?
Min mor døde for en håndfuld år siden, og min far, som er godt oppe i årene, har nu giftet sig igen. Min far sad i uskiftet bo, men skiftede i forbindelse med ægteskabet. Har det nogen betydning for størrelsen af min og min brors arv fra min far, om min far eller hans nye kone dør først?
S.B., Middelfart?
Det har stor betydning for dig og din bror, hvem af din far og hans nye kone, der måtte afgå ved døden først.
Når man har indgået ægteskab, og ikke lavet ægtepagt eller testamente, så fordeles arven efter arveloven.
Når man er gift og ikke har lavet testamente eller ægtepagt, tilhører samtlige aktiver fratrukket gæld formuefællesskabet i ægteskabet. Når førsteafdøde dør, skal formuefællesskabet deles lige mellem ægtefællerne, hvorefter længstlevende beholder 50 % af alt hvad der måtte være i ægteskabet og førsteafdødes arv udgør 50% af alt hvad der måtte være i ægteskabet.
Ifølge arveloven, arver børn og ægtefæller lige.
Så der er selvsagt to scenarier.Din far dør som førsteafdøde.
Formuefællesskabet gøres op, og din fars kone modtager 50 % af formuefællesskabet. Din fars kone arver 50 % af arven efter jeres far, og du og din bror arver 50 %. I dette scenarie arver i 25 % af det samlede bo efter jeres far. Når jeres fars kone dør som længstlevende vil hendes arv tilfalde hendes arvinger, der ikke er din bror eller dig, men i stedet hendes børn, hendes forældre, hendes søskende eller hendes søskendes børn.Din fars kone dør som førsteafdøde.
Din far udtager 50 % af deres fællesformue. Såfremt din fars kone måtte have børn, skal disse og din far dele arven efter hende. Har hun ikke børn arver din far hele hendes arvelod. I dette scenarie arver du og din bror enten 75 % eller 100 % efter jeres far
Det kan være meget hensigtsmæssigt, at rådføre sig med en advokat for at udfærdige et testamente, der kan rette op på denne forskel.
Kan jeg bestemme, hvad arven efter mig må bruges på?
Kan jeg i et testamente opsætte betingelser for, hvad en arv må anvendes til. For eksempel at pengene til mine børn skal anvendes til investering i fast ejendom og ikke dyre sportsvogne og lignende?
T.C., Hellerup
Du kan i nogen grad øremærke arven efter dig.
Arven efter dig gøres op i friarv og tvangsarv.
25 % af arven er tvangsarv, og udgør det eneste dine børn og din ægtefælle har krav på at modtage i arv efter dig. Du kan selv testere over 75 % af din arv, og give den til hvilke formål du måtte ønske.
En indskrænkning i råderetten over arv kaldes at båndlægge arven. Det er forskelle på mulighederne for at båndlægge tvangsarv og friarv. Friarv kan båndlægges uden tidsbegrænsning. Båndlæggelse af tvangsarv vil kun kunne finde sted til arvingens fyldte 25. år.
Ved båndlæggelse kan man vælge, at hele arven skal være og forblive båndlagt, det hele skal udbetales til en bestemt dato, eller man kan lade arven udbetale lidt af gangen, eventuelt med kr. 5.000 om måneden indtil den er fuldstændig udbetalt.
Man skal dog nøje overveje, om det er det rigtige at båndlægge arven, da det er et meget drastisk indgreb i dine arvingers formueforhold.
Med båndlæggelse bestemmer du ikke direkte hvad arven skal bruges til, men du begrænser dine arvingers råderet, til udelukkende at omfatte det beløb, de får udbetalt efter de regler, du har bestemt.
Båndlæggelsen kan ophæves ved at du har sat tidsbegrænsning på den, eller at dine arvinger søger statsforvaltningen om ophævelse af båndlæggelsen
