Dine rettigheder

Du har rettigheder, som politiet aldrig må krænke, uanset hvem du er og hvad du har gjort.

Hvis politiet vurderer, at der er en rimelig grund til at mistænke dig for at have begået en forbrydelse, sigter politiet vedkommende for forbrydelsen. Bliver du sigtet, skal politiet fortælle dig, hvilken forbrydelse du er sigtet for.

Som sigtet i en straffesag, har du en række rettigheder, som politiet skal oplyse dig om. Disse er følgende:

  1. Det er altid frivilligt, om du vil udtale dig til politiet.
    Dog har du altid pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Hvis man ikke giver politiet disse oplysninger, når man bliver bedt om det, risikerer man både at få en bøde og blive anholdt. Bemærk, at der aldrig er pligt til at oplyse politiet andet, heller ikke dit cpr.nr. eller telefonnummer, m.v.
    Selv om det er frivilligt, om du vil udtale dig, har du omvendt – for at kunne varetage dine interesser – krav på at blive hørt. Du har derfor ret til at udtale dig om sagen og de oplysninger, der indgår i sagen.
  2. Som sigtet har du som udgangspunkt ret til at vælge en forsvarsadvokat.
    Du kan eventuelt tale med din forsvarer om, hvorvidt du skal udtale dig til politiet. Hvis du udtaler dig, vil afhøringen af dig indgå i sagen.
  3. Du har ikke pligt til at møde til afhøring hos politiet.

Du – eller din forsvarer – kan bede politiet om at foretage efterforskningsskridt, som I mener, er relevante for sagen. Det kan f.eks. være afhøring af vidner eller tekniske undersøgelser – fingeraftryk, DNA-spor, indhentelse af teleoplysninger eller optagelser fra videoovervågning.

Din forsvarer har adgang til at se sagens politirapporter og øvrigt materiale, der indgår i sagen.

Hvis du er under 18 år og bliver sigtet i en straffesag, underretter politiet de sociale myndigheder i den kommune, hvor du bor. En repræsentant fra de sociale myndigheder får adgang til at overvære en afhøring af dig hos politiet eller i retten. Politiet underretter også dine forældre. I nogle tilfælde kan dine forældre være til stede under en afhøring.

Politiets afhøring

Afhøring af sigtede og vidner er en vigtig del af politiets efterforskning.

Afhøringerne skrives ind en politirapporter, som indgår i straffesagen.

Det er altid frivilligt, om man som sigtet vil afgive forklaring til politiet. Dog har alle pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato, hvis politiet beder om det. Hvis man ikke giver politiet oplysningerne, når man bliver bedt om det, risikerer man både at få en bøde og blive anholdt.

Hvor foregår afhøringen?

Hvis du bliver sigtet, vil politiet afhøre dig. Politiets afhøring vil normalt foregå på den lokale politistation. Det gælder navnlig, hvis afhøringen forventes at tage længere tid. Afhøring kan også finde sted på gaden (gerningsstedet) eller over telefon.

Hvordan foregår afhøringen?

Før du bliver afhørt, skal politiet oplyse dig om sigtelsen, og om at du ikke har pligt til at udtale dig samt at du har ret til at have en advokat tilstede. Overholder politiet ikke dette kan dine udtalelser – fx erkendelse af forholdet – ikke senere bruges mod dig!

Din forsvarsadvokat har ret til at være stede under afhøringen, hvis du ønsker det. Forsvareren har adgang til at stille supplerende spørgsmål under afhøringen.

Politirapport

Politiet skriver din forklaring i en politirapport, som du vil få mulighed for at læse igennem, og som du kan underskrive, hvis du er enig i indholdet. Du har aldrig pligt til at læse eller underskrive politirapporten. Hvis du har tilføjelser eller rettelser til det, politiet har skrevet ned, skal det også tages med i rapporten.

Det kan være bedst ikke at udtale sig, men det kan efter omstændighederne også være en fordel. Om du skal udtale dig eller ej, skal altid drøftes med din forsvarsadvokat, der har haft lejlighed til at sætte dig grundigt ind i din sag, så der ikke opstår misforståelser. Hvis ikke din forsvarer er tilstede anbefales det, at du hverken gennemlæser eller underskriver rapporten. En underskrevet politirapport kan i højere grad end en ikke-underskrevet rapport senere kan bruges mod dig.

Politiet afhører dig som sigtet ofte flere gange i løbet af efterforskningen.

Medmindre du er anholdt, er det frivilligt, om du vil følge med på politistationen for at blive afhørt. Hvis du er anholdt, vil der oftest blive foretaget en afhøring på politistationen, hvis du altså ønsker at udtale dig.

Hvis du er under 18 år, skal der som udgangspunkt være en repræsentant fra den kommune, hvor du bor, til stede. I nogle tilfælde kan dine forældre også være til stede under en afhøring.

Anholdelse

Politiet kan anholde dig, hvis du med rimelig grund er mistænkt for at have begået en forbrydelse.

Politiet kan anholde dig for at sikre din tilstedeværelse, forhindre at du begår flere forbrydelser eller for at forhindre, at du påvirker efterforskningen. Anholdelsen må altså kun foretages, når det er strengt nødvendigt.

Vær opmærksom på, at medmindre du er anholdt, er det frivilligt, om du vil følge med på politistationen for at blive afhørt. Hvis du er anholdt, vil der oftest blive foretaget en afhøring på politistationen, hvis du ønsker at udtale dig.

Legemsindgreb, legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse

Legemsbesigtigelse er f.eks. undersøgelse af det tøj, du har på. Hvis politiet vejer, måler eller fotograferer dig, tager dit fingeraftryk eller din DNA, er det også en legemsbesigtigelse. Politiet kan undersøge, om du har genstande på dig, som kan benyttes til vold eller flugt, eller som i øvrigt kan medføre fare for dig eller andre. Politiet kan også tage de penge, du har på dig, i bevaring, så længe anholdelsen varer.

En legemsundersøgelse er en nærmere undersøgelse af din krop, f.eks. for at finde genstande og kræver rettens godkendelse, medmindre du eller din forsvarer giver samtykke til indgrebet.

En anholdelse skal foretages så skånsomt som muligt, og politiet skal snarest muligt efter anholdelse fortælle dig, hvad du er sigtet for.

Anholdelsens varighed

Anholdelsen kan vare fra nogle få minutter op til 24 timer. Politiet skal løslade dig så snart, der ikke længere er grund til at frihedsberøve dig.

Hvis politiet mener, at der er behov for at frihedsberøve dig i mere end 24 timer, skal en dommer i et grundlovsforhør tage stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Du skal således senest 24 timer efter, at du blev anholdt, stilles for en dommer. I retten vil dommeren tage stilling til, om du skal fængsles eller løslades. Læs mere om grundlovsforhør og varetægtsfængsling.

Dommeren har også mulighed for at opretholde anholdelsen, hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger til, at dommeren kan tage stilling til, om du skal varetægtsfængsles. Du kan højst være anholdt i 3 x 24 timer, efter du har været i retten.

Grundlovforhør

Hvis politiet anholder dig som sigtet i en straffesag, kan de højst tilbageholde dig i 24 timer.

I nogle tilfælde kan der være behov for at frihedsberøve dig i mere end 24 timer. Det er kun en dommer, der kan tage stilling til, om du kan være frihedsberøvet i længere tid. Inden udløbet af 24-timers fristen skal du derfor stilles for en dommer i retten. Denne ret følger af Grundloven. Retsmødet kaldes derfor et grundlovsforhør. Du vil altid have en forsvarsadvokat, hvis du skal i grundlovsforhør.

Under et grundlovsforhør er der i retten – udover dig og din forsvarer – en dommer og en anklager. Alle retsmøder er som udgangspunkt offentlige og derfor må dine pårørende, journalister og andre borgere være tilstede. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at offentligheden ikke har adgang til at overvære, hvad der foregår i en del af eller i hele retsmødet.

Når grundlovsforhøret begynder, spørger dommeren dig om navn og fødselsdato. Herefter oplyser anklageren, hvad du er sigtet for og fortæller om sagen. Anklageren fortæller, hvorfor der er behov for, at du fortsat skal være frihedsberøvet. Du vil også få mulighed for at udtale dig, og din forsvarer vil redegøre for dit syn på sagen og evt. argumentere for hvorfor frihedsberøvelse ikke er nødvendigt og du derfor skal løslades under den videre efterforskning.

Derefter tager dommeren stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt eller om du skal løslades. Du kan højst være anholdt i 3 x 24 timer, efter du har været i retten.

Varetægtsfængsling

I nogle straffesager vurderer anklagemyndigheden, at det er nødvendigt, at du er frihedsberøvet i en kortere eller længere periode, mens sagen efterforskes.

Det er kun en dommer, der kan afgøre, om betingelserne for at varetægtsfængsle dig er opfyldt.

Der skal være en konkret grund til at mistænke dig for det, som politiet har sigtet dig for. Forholdet skal også være af en vis grovhed og der skal være grund til at varetægtsfængsle dig.

Det kan være for at sikre din tilstedeværelse, forhindre at du begår flere forbrydelser, eller for at sikre, at du ikke kan påvirke sagens efterforskning. Endelig kan frihedsberøvelsen være begrundet i, at andre vil føle det krænkede, hvis du er på fri fod, før sagen er afsluttet.

Hvis en dommer i et grundlovsforhør beslutter, at du skal være frihedsberøvet i mere end 24 timer, bliver du varetægtsfængslet (medmindre retten blot opretholder anholdelsen i indtil 3 x 24 timer).

Politiet eller din forsvarsadvokat vil kunne give dine pårørende besked om, at du er blevet varetægtsfængslet.

Dommeren fastsætter en frist for varetægtsfængslingen. Du kan højst være varetægtsfængslet i 4 uger ad gangen.
Dommerens beslutning om at varetægtsfængsle eller løslade dig kan blive prøvet af landsretten, hvis din advokat eller anklagemyndigheden anmoder om det.

Forlængelse af varetægtsfængsling

Hvis du bliver varetægtsfængslet, og politiet ikke har løsladt dig, inden varetægtsfængslingsfristen udløber, skal du ved fristens udløb stilles for en dommer igen, som skal behandle fristforlængelsen.

Under et retsmøde om fristforlængelse skal anklagemyndigheden oplyse, hvorfor der stadig er behov for at frihedsberøve dig. Din forsvarer vil fortælle dommeren om dit syn på sagen. Som alle andre retsmøder er retsmøder om fristforlængelse offentlige. Dommerens afgørelse sker i form af en kendelse. Kendelsen kan gå ud på, at du løslades, eller den kan gå ud på, at du skal være varetægtsfængslet i endnu en periode på højst 4 uger.

Hvis det er nødvendigt af hensyn til sagens efterforskning, kan dommeren helt særligt bestemme, at du skal være varetægtsfængslet i isolation. Det betyder, at du ikke kan være sammen med andre indsatte.