Hvad med børnene?

I forbindelse med samlivets ophør/separation skal der tages stilling til, hvad der skal ske med børnene.

Udgangspunktet er, at der er fælles forældremyndighed, og der skal ganske meget til, før retten vil ophæve den fælles forældremyndighed. Det, der oftest skaber problemer, er da heller ikke selve forældremyndigheden, men hvor børnenes bopæl skal registreres – altså, med andre ord, hvem skal være bopælsforælder, og hvem skal være samværsforælder.

Bopælsforælderen er den, der træffer de daglige beslutninger for barnet, men de større beslutninger om barnet skal der være enighed om, eksempelvis hvor det skal gå i skole, risikobetonede sportsaktiviteter, konfirmation eller ej, efterskoleophold og sygdomsbehandling.

Er der enighed om, at man hver især har barnet nogenlunde lige meget, træffer man selvfølgelig hver især selv de beslutninger, der dagligt skal træffes, og det er ikke sådan, at bopælsforælderen har mere at skulle have sagt end samværsforælderen.

Bopæl – hvor skal barnet bo?

Er samlivet ophævet, skal I, uanset at den fælles forældremyndighed bevares, være enige om, hvor børnene skal have deres bopæl, altså hvor adressen på børnene registreres. Der skal være enighed, uanset at der aftales en deleordning vedrørende samværet. Børn kan kun have deres adresse registreret hos den ene af forældrene. Bopælsforælderen kaldes den, hos hvem barnet har folkeregisteradresse.

Det betyder, at man er den, der får de offentlige tilskud, der er forbundet med barnet, nemlig familieydelsen og også muligheden for at søge ekstra tilskud som enlig forælder. Bor man til leje vil det også betyde større boligsikring, hvis ens indtægter berettiger til det.

Ophævelse af fælles forældremyndighed

Kan man ikke blive enige om fælles forældremyndighed eller bopæl og samvær, kan Statsforvaltningen tilbyde mægling eller børnesagkyndig rådgivning. Fører dette heller ikke til enighed, kan parterne anmode om at sagen sendes til retten. I den forbindelse kan man også anmode om, at retten tager sig af samværet. Retten tager sig kun af samvær, hvis det er i forbindelse med en sag om forældremyndighed og/eller bopæl.

Ender en sag om ophævelse af fælles forældremyndighed ved domstolene, vil I hver især typisk være repræsenteret ved advokat. Advokaten undersøger om der kan søges fri proces eller retshjælpsdækning til sagen, ligesom advokaten udarbejder de skriftlige indlæg til retten, møder sammen med dig i retten, herunder også til en eventuel retsmægling. Berg Advokaters erfarne familieadvokater hjælper gerne hermed.

Det er kun i helt særlige tilfælde, at den fælles forældremyndighed ophæves. Udgangspunktet i Forældreansvarsloven er, at der skal være fælles forældremyndighed. Hvis den fælles forældremyndighed skal ophæves, skal der være dokumenteret så store samarbejdsvanskeligheder, at det er til skade for børnene, at der fortsat er fælles forældremyndighed.

I skal hver især indsende en anmodning om bopæl til Statsforvaltningen, såfremt en af forældrene ønsker at flytte med et eller flere af børnene. Statsforvaltningen indkalder til et møde. Lykkes det ikke under mødet at opnå forlig om børnenes bopæl, bliver sagen afsluttet i Statsforvaltningen og oversendt til domstolene. Enten i forbindelse med mødet på Statsforvaltningen, og/eller når sagen når frem til Retten, vil det være relevant at tage kontakt til en familieadvokat!

Samvær

Børn – ikke forældrene – har samværsret. Et barn har behov for at have regelmæssig kontakt til begge forældre. Hvis I ikke kan blive enige om omfanget af det samvær, som barnet skal have med den forældre, der ikke har bopælen på barnet, fastsættes samværsordningen af Statsforvaltningen. Det er hensynet til barnet, der afgør omfanget af samværet. Statsforvaltningens afgørelse om samvær kan påklages til Ankestyrelsen.

Det kan være en god ide, at have sin egen advokat med i sager om samvær, så konflikten løses på den bedst mulige måde. Berg Advokaters erfarne familieadvokater hjælper gerne hermed.

Barnet skal høres

Med henblik på at belyse barnets perspektiv, som er det afgørende for sagens udfald, skal såvel statsforvaltningen som retten tage en samtale med barnet. De kan lade en børnesagkyndig udarbejde en rapport og indhente oplysninger fra relevante myndigheder og institutioner. Barnet har i dag allerede fra 7-års alderen krav på at blive hørt, og det bliver det. Det er ikke barnet, der bestemmer, men man skal gøre sig klart, at barnets egen holdning er væsentlig.