Ægtepagt og testamente
De fleste indgår ægteskab i tillid til, at det skal vare livet ud. Desværre bliver ca. 50% af alle ægteskaber opløst ved skilsmisse.
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en aftale mellem 2 personer om formueordningen i deres nuværende eller kommende ægteskab. I ægtepagten kan man skrive, at alt eller dele af det, ægtefællerne ejer, skal være deres særeje og således ikke deles i tilfælde af for eksempel skilsmisse. Ønsker ægtefæller at give hinanden større gaver, skal dette også ske ved en ægtepagt.
Fælleseje
Hvis I ikke foretager jer noget, får I automatisk fælleseje også kaldet formuefællesskab, når I gifter jer. Det omfatter alt, hvad I ejer den dag, I gifter jer, og alt hvad I får i fremtiden, i form af opsparing, arv, gaver, lottogevinster, møbler, indbo mv. Dette gælder dog ikke, hvis arv eller gave er gjort til særeje af giveren. Selvom I har fælleseje, hæfter I ikke for hinandens gæld, medmindre I har påtaget jer en udtrykkelig forpligtelse hertil. Undtagelsen er skattegæld. Den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo med fællesbørn ved fælleseje.
Skilsmissesæreje
Hvis I ikke ønsker, at jeres ejendele skal indgå i en ligedeling i tilfælde af separation eller skilsmisse, er det muligt at aftale skilsmissesæreje. Dette betyder, at i tilfælde af separation eller skilsmisse bliver jeres ejendele ikke fælleseje, men særeje. Hvis I ikke bliver separeret eller skilt, bortfalder skilsmissesærejet, når den første af jer afgår ved døden. Så bliver formuen til fælleseje. Også her kan den længstlevende af jer således sidde i uskiftet bo med fællesbørn.
Særeje
Vælger man fuldstændigt særeje, opretholdes dette for hver af jer ved såvel separation, skilsmisse og død. Det betyder, at den længstlevende af jer ikke kan sidde i uskiftet bo, men skal skifte, når den første af jer dør.
Kombinationssæreje
Fælleseje, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje kan kombineres på forskellige måder.
Pensionsordninger
Pr. 1. januar 2007 blev der vedtaget en ny lov. Ved skilsmisse følger pensionen personen. Jeres pensioner skal altså ikke deles ved skilsmisse eller separation. Hvis man ønsker en deling af pensionerne, skal dette anføres i en ægtepagt. Dette er især aktuelt, hvor den ene af jer har hovedparten af familiens pensionsopsparing i sit navn.
Gyldighed
En ægtepagt skal oprettes skriftligt og underskrives af begge parter. Derudover er det et gyldighedskrav, at ægtepagten tinglyses ved Personbogen. Efter indførelsen af reglerne om, at pensionsordningerne ikke skal deles, kan det i mange ægteskaber være nødvendigt at få etableret en ægtepagt, således at I begge er sikrede i tilfælde af separation eller skilsmisse. Ved at kombinere en ægtepagt med et testamente får du flere muligheder for at tilgodese din ægtefælle, så han/hun bliver så lidt økonomisk berørt som muligt ved din død.
Skal du giftes, skal du og din kommende ægtefælle således overveje, om I vil have fælleseje eller særeje i jeres ægteskab eller eventuelt delvist særeje og delvist fælleseje. Hvis I gifter jer uden at foretage jer noget, får I automatisk formuefællesskab – også kaldet fælleseje – i ægteskabet, jf. retsvirkningsloven. Størstedelen af alle nygifte har rent fælleseje, men det betyder ikke, at fælleseje altid er den mest fornuftige løsning. Formuefællesskabet omfatter ikke kun, hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, men også alt, hvad I hver for sig erhverver i fremtiden – også opsparing, tipsgevinster, arv eller gaver. Vi anbefaler, at I før ægteskabets indgåelse drøfter, om I begge ønsker at dele jeres eventuelle positive formue med den anden, hvis ægteskabet skulle vise sig ikke at holde resten af livet. Hvis I begge synes, det vil være mest rimeligt med en deling af alt, hvad I ejer – også det I hver for sig havde med ind i ægteskabet – behøver I ikke at foretage jer noget. Så er den almindelige regel om fælleseje gældende.
En skilsmisse rammer dog bredere end mange går og tror. Er man for eksempel selvstændig erhvervsdrivende risikerer man, at ens virksomhed skal ”deles” ved en skilsmisse, hvilket kan betyde, at virksomheden må lukke. I en sådan situation er det yderst vigtigt, at man forebygger en sådan og andre lignende situationer og opretter særeje i forbindelse med ægtepagt eller testamente. Vi har god og solid erfaring i oprettelse af ægtepagter m.v.
Testamente
Et testamente oprettes til sikring af, at forholdene bliver, som du ønsker det efter din død.
Et testamente handler om ansvarlighed og betænksomhed
Berg Advokater er medlem af Danske Arveretsadvokater
Der findes to slags testamenter.
Du kan orientere dig om dem begge ved at scrolle ned.
- Børnetestamenter
- Formueretslige Testamenter
Det er ikke tilstrækkeligt, at selv at skrive sit testamente og ligge det i bankboksen eller i skrivebordsskuffen. Et sådant testamente er ikke gyldigt, og vil blive tilsidesat af retten
Børnetestamente
Har du umyndige børn, kan det være en rigtig god ide, at tage stilling til, hvem der skal tage vare på disse børn, skulle du selv og barnets anden forældre afgå ved døden.
Ved at udfærdige et børnetestamente, kan du være med til at beslutte, hvem der skal drage omsorg for dit barn og sørge for dit barn for den helt rigtige opvækst, såfremt du måtte være afgået ved døden.
Et børnetestamente er ikke bindende, men giver en indikation af dine ønsker, og myndigheder vil søge testamentet efterlevet, såfremt det vurderes, at det vil være det rigtige for dine børn.
Et børnetestamente afviger fra almindelige formueretlige testamenter, da et børnetestamente er en hensigtserklæring og ikke et ufravigeligt ønske.
Såfremt du måtte ønske at have indflydelse på, hvor dit barn skal have sin opvækst efter din død, så Kontakt Berg Advokater, og vi kan rådgive dig igennem den følelsesmæssige proces, så du kan træffe en juridisk rigtig beslutning.
Testamentsformer
Hver af disse testamenter har sin fordel, og er tilblevet, da det er dine sidste ønsker der skal søges efterlevet. Berg Advokater anbefaler, at du udfærdiger et notartestamente, da et notartestamente er et af de stærkeste dokumenter i Dansk Ret, og da et notartestamente er et udtryk for en gennemtænkt beslutning, der bygger på en rational overvejelse
Fællestræk for alle testamentsformerne
- I testamentet bestemmer du, hvem der skal arve det du måtte efterlade dig.
- Det kan være beløb, genstande eller andet.
- På den måde sikrer du dig, at arvingerne ved din død ikke kommer i diskussion om, hvem der skal have hvad.
Notartestamente
Et notartestamente skal oprettes og underskrives hos notaren på dommerkontoret. Notartestamentet oprettes i to eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar opbevares i Centralregisteret for Testamenter indtil din død. Ved tvivl vil et notartestamente blive opretholdt som gyldigt.
Vidnetestamente
Et vidnetestamente skal oprettes og underskrives i overværelse af to vidner. Der er strenge krav til, hvem der kan være vidne og hvilken tekst vidnerne skriver under på. Ved tvivl vil et vidnetestamente blive tilsidesat som ugyldigt.
Nødtestamente
Hvis man på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprettet enten vidnetestamente eller notartestamente, kan man oprette et nødtestamente. Et nødtestamente kan meddeles mundtlig til to vidner eller man kan selv skrive det. Hvis der herefter i 3 måneder ikke har været noget til hinder for at oprette et notar- eller vidnetestamente, bortfalder nødtestamentet.
Arveklasser og arvinger
Har du ikke skrevet testamente, er det i arveloven fastsat, hvorledes arven fordeles.
Slægtninge og familiemedlemmer er ifølge loven dine legale arvinger og er opdelt i tre arveklasser:
1. arveklasse
Er der i ægteskabet almindelig formuefællesskab – fælleseje – vil halvdelen af fællesboet tilhøre din ægtefælle. Det er derfor kun den ene halvdel, der skal fordeles til arvingerne.
Efterlader du dig arvinger fra 1. arveklasse vil arven skulle fordeles efter nedenstående
Kun børn
Hvis du kun efterlader dig børn, vil de arve det hele. Arven vil blive fordelt ligeligt mellem disse. Hvis et barn er død på arvetidspunktet, vil arven efter dette blive fordelt ligeligt mellem barnets egne børn – dine børnebørn. Hvis et afdødt barn ikke har børn eller børnebørn, vil arven blive ligeligt fordelt mellem dine øvrige børn.
Kun ægtefælle
Efterlader du dig kun ægtefælle vil din ægtefælle arve hele din formue alene. Da der ikke er arveafgift mellem ægtefæller vil din ægtefælle ubeskåret modtage hele din formue.
Både børn og ægtefælle
Hvis du efterlader dig både ægtefælle og børn, skal arven efter dig fordeles med ½ til din ægtefælle og ½ til dine børn. Såfremt der i ægteskabet udelukkende var særbørn har længstlevende muligheden for at hensidde i uskiftet bo, hvorefter arven efter førsteafdøde først fordeles ved længstlevendes død. Såfremt der måtte være særbørn kræver det, at disse samtykker.
2. arveklasse
Efterlader du dig hverken ægtefælle eller børn, vil arven gå til dine forældre med halvdelen til hver af disse. Er en af dine forældre døde, vil arven gå videre til dine søskende eller disses børn. Er begge dine forældre døde, vil hele arven gå videre til dine søskende eller disses børn.
3. arveklasse
Hvis du heller ikke efterlader dig forældre, søskende eller søskendebørn, vil arven gå videre til dine bedsteforældre med ¼ til hver. Hvis en eller flere af disse er døde, vil deres andel gå videre til deres børn. Dine bedsteforældres børnebørn – dine fætre og kusiner – kan dog ikke arve. Arven vil gå til dine mostre, morbrødre, fastre eller farbrødre, som er de fjerneste familiemedlemmer, der kan arve. Hvis der ingen arvinger er i nogen af de 3 arveklasser, vil hele arven efter dig tilfalde statskassen, medmindre du har skrevet testamente.
Andre forhold du skal være opmærksom på:
Adoptivbørn
Hovedreglen er her, at adoptivbørn, hvor adoptionsbevilling er udstedt efter 1/1 1957, som udgangspunkt er arveberettiget i adoptivfamilien, men ikke i den biologiske familie. Ved adoptionsbevillinger udstedt før 1957 gælder der, hvad der er fastsat i adoptionsbevillingen.
Børn udenfor ægteskab
Børn udenfor ægteskab har arveret efter forældrene. Det er uden betydning, om forældrene har været gift eller ej.
Svigerbørn
Svigerbørn, svigerforældre, svogre og svigerinder er ikke arveberettigede ifølge loven.
Testationskompetence
Du har som testator kompetance til at beslutte hvordan arven efter dig skal fordeles.
Her nedenunder kan du læse lidt om de beføjelser du måtte have som testator, men også om de begrænsninger, som arveloven pålægger dig
Friarv
Friarven er den del af din formue du selv kan bestemme over. Efterlader du dig tvangsarvinger kan du frit udelukkende testere 75% af den efterladte formue. Efterlader du dig ikke tvangsarvinger kan du testere over hele din formue.
Tvangsarvinger
Alle arvinger i første arveklasse er tvangsarvinger. Disse vil – uanset om der er skrevet testamente eller ej – have krav på ¼ af den arv, de ellers ville have fået, hvis der ikke var oprettet testamente. Hvis du har ægtefælle, børn eller børnebørn, kan du kun testere over ¾ af din formue. Hvis tvangsarvingerne giver arveafkald, kan du testere over en større del af din formue.
Ugifte samlevende
Medmindre man har oprettet testamente til fordel for hinanden, arver ugifte samlevende ikke hinanden. Den nye arvelov giver mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor I kan arve hinanden som ægtefæller. Der er dog en række forhold, der skal være opfyldte for oprettelse af et sådant testamente.
Velgørende formål
Hvis du vælger at testere din formue til en velgørende institution (Røde Kors, Red Barnet, Kattens Værn etc.), skal der ikke betales boafgift af arven.
Særeje
Du kan bestemme, at dine børns arv skal være særeje i forbindelse med en skilsmisse fra ægtefællen og på den måde beskytte dit barns arv efter dig.
Kompensation
Hvis du i forvejen har ydet økonomisk støtte til et af dine børn, kan du i testamentet bestemme, at de øvrige børn forlods får det samme beløb udbetalt inden resten deles. Sådan sikrer du, at de alle får lige meget.
Gravsted
Du kan eksempelvis bestemme, hvor du vil begraves/bisættes og om, at der skal afsættes et beløb i en passende fredningsperiode.
Bobestyrer
I testamentet kan du indsætte en bobestyrer efter eget valg. Det er en uvildig person, der sørger for den praktiske behandling af boet.
Båndlæggelse
Hvis du har en større formue og ikke ønsker, at dine børn skal sætte denne over styr, kan du båndlægge arven. Arven indsættes på en spærret konto, og dine børn kan kun disponere over renterne heraf. En båndlagt arv er også beskyttet mod arvingens kreditorer. Du kan tidsbegrænse båndlæggelsen. Arven kan begrænses til 1 million kr. Hvis du har en betydelig formue og eksempelvis i forbindelse med et generationsskifte ønsker, at et barn skal modtage mere i arv end de øvrige, kan du begrænse de øvrige børns arv til 1 million kroner.
Udtagelsesret
Du kan i testamentet bestemme, at en arving eller flere af arvingerne skal udtage bestemte effekter, såsom hus, møbler, bil, sommerhus eller andet. Hvis en arving ejer noget i fællesskab med afdøde, har den pågældende arving ret til at overtage afdødes andel af det, der ejes i fællesskab, evt. mod betaling.
