De fleste indgår ægteskab i tillid til, at det skal vare livet ud. Desværre bliver ca. 50% af alle ægteskaber opløst ved skilsmisse.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en aftale mellem 2 personer om formueordningen i deres nuværende eller kommende ægteskab. I ægtepagten kan man skrive, at alt eller dele af det, ægtefællerne ejer, skal være deres særeje og således ikke deles i tilfælde af for eksempel skilsmisse. Ønsker ægtefæller at give hinanden større gaver, skal dette også ske ved en ægtepagt.

Fælleseje

Hvis I ikke foretager jer noget, får I automatisk fælleseje også kaldet formuefællesskab, når I gifter jer. Det omfatter alt, hvad I ejer den dag, I gifter jer, og alt hvad I får i fremtiden, i form af opsparing, arv, gaver, lottogevinster, møbler, indbo mv. Dette gælder dog ikke, hvis arv eller gave er gjort til særeje af giveren. Selvom I har fælleseje, hæfter I ikke for hinandens gæld, medmindre I har påtaget jer en udtrykkelig forpligtelse hertil. Undtagelsen er skattegæld. Den længstlevende af jer kan sidde i uskiftet bo med fællesbørn ved fælleseje.

Skilsmissesæreje
Hvis I ikke ønsker, at jeres ejendele skal indgå i en ligedeling i tilfælde af separation eller skilsmisse, er det muligt at aftale skilsmissesæreje. Dette betyder, at i tilfælde af separation eller skilsmisse bliver jeres ejendele ikke fælleseje, men særeje. Hvis I ikke bliver separeret eller skilt, bortfalder skilsmissesærejet, når den første af jer afgår ved døden. Så bliver formuen til fælleseje. Også her kan den længstlevende af jer således sidde i uskiftet bo med fællesbørn.

Særeje
Vælger man fuldstændigt særeje, opretholdes dette for hver af jer ved såvel separation, skilsmisse og død. Det betyder, at den længstlevende af jer ikke kan sidde i uskiftet bo, men skal skifte, når den første af jer dør.

Kombinationssæreje
Fælleseje, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje kan kombineres på forskellige måder.

Pensionsordninger
Pr. 1. januar 2007 blev der vedtaget en ny lov. Ved skilsmisse følger pensionen personen. Jeres pensioner skal altså ikke deles ved skilsmisse eller separation. Hvis man ønsker en deling af pensionerne, skal dette anføres i en ægtepagt. Dette er især aktuelt, hvor den ene af jer har hovedparten af familiens pensionsopsparing i sit navn.

Gyldighed
En ægtepagt skal oprettes skriftligt og underskrives af begge parter. Derudover er det et gyldighedskrav, at ægtepagten tinglyses ved Personbogen. Efter indførelsen af reglerne om, at pensionsordningerne ikke skal deles, kan det i mange ægteskaber være nødvendigt at få etableret en ægtepagt, således at I begge er sikrede i tilfælde af separation eller skilsmisse. Ved at kombinere en ægtepagt med et testamente får du flere muligheder for at tilgodese din ægtefælle, så han/hun bliver så lidt økonomisk berørt som muligt ved din død.

Skal du giftes, skal du og din kommende ægtefælle således overveje, om I vil have fælleseje eller særeje i jeres ægteskab eller eventuelt delvist særeje og delvist fælleseje. Hvis I gifter jer uden at foretage jer noget, får I automatisk formuefællesskab – også kaldet fælleseje – i ægteskabet, jf. retsvirkningsloven. Størstedelen af alle nygifte har rent fælleseje, men det betyder ikke, at fælleseje altid er den mest fornuftige løsning. Formuefællesskabet omfatter ikke kun, hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, men også alt, hvad I hver for sig erhverver i fremtiden – også opsparing, tipsgevinster, arv eller gaver. Vi anbefaler, at I før ægteskabets indgåelse drøfter, om I begge ønsker at dele jeres eventuelle positive formue med den anden, hvis ægteskabet skulle vise sig ikke at holde resten af livet. Hvis I begge synes, det vil være mest rimeligt med en deling af alt, hvad I ejer – også det I hver for sig havde med ind i ægteskabet – behøver I ikke at foretage jer noget. Så er den almindelige regel om fælleseje gældende.

En skilsmisse rammer dog bredere end mange går og tror. Er man for eksempel selvstændig erhvervsdrivende risikerer man, at ens virksomhed skal ”deles” ved en skilsmisse, hvilket kan betyde, at virksomheden må lukke. I en sådan situation er det yderst vigtigt, at man forebygger en sådan og andre lignende situationer og opretter særeje i forbindelse med ægtepagt eller testamente. Vi har god og solid erfaring i oprettelse af ægtepagter m.v.

Testamente

Et testamente oprettes til sikring af, at forholdene bliver, som du ønsker det efter din død.

Et testamente handler om ansvarlighed og betænksomhed

Berg Advokater er medlem af Danske Arveretsadvokater

Der findes to slags testamenter.

Du kan orientere dig om dem begge ved at scrolle ned.

  • Børnetestamenter
  • Formueretslige Testamenter

Det er ikke tilstrækkeligt, at selv at skrive sit testamente og ligge det i bankboksen eller i skrivebordsskuffen. Et sådant testamente er ikke gyldigt, og vil blive tilsidesat af retten

Børnetestamente

Har du umyndige børn, kan det være en rigtig god ide, at tage stilling til, hvem der skal tage vare på disse børn, skulle du selv og barnets anden forældre afgå ved døden.

Ved at udfærdige et børnetestamente, kan du være med til at beslutte, hvem der skal drage omsorg for dit barn og sørge for dit barn for den helt rigtige opvækst, såfremt du måtte være afgået ved døden.

Et børnetestamente er ikke bindende, men giver en indikation af dine ønsker, og myndigheder vil søge testamentet efterlevet, såfremt det vurderes, at det vil være det rigtige for dine børn.

Et børnetestamente afviger fra almindelige formueretlige testamenter, da et børnetestamente er en hensigtserklæring og ikke et ufravigeligt ønske.

Såfremt du måtte ønske at have indflydelse på, hvor dit barn skal have sin opvækst efter din død, så Kontakt Berg Advokater, og vi kan rådgive dig igennem den følelsesmæssige proces, så du kan træffe en juridisk rigtig beslutning.

Testamentsformer

Hver af disse testamenter har sin fordel, og er tilblevet, da det er dine sidste ønsker der skal søges efterlevet. Berg Advokater anbefaler, at du udfærdiger et notartestamente, da et notartestamente er et af de stærkeste dokumenter i Dansk Ret, og da et notartestamente er et udtryk for en gennemtænkt beslutning, der bygger på en rational overvejelse

Fællestræk for alle testamentsformerne

  • I testamentet bestemmer du, hvem der skal arve det du måtte efterlade dig.
  • Det kan være beløb, genstande eller andet.
  • På den måde sikrer du dig, at arvingerne ved din død ikke kommer i diskussion om, hvem der skal have hvad.

Notartestamente

Et notartestamente skal oprettes og underskrives hos notaren på dommerkontoret. Notartestamentet oprettes i to eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar opbevares i Centralregisteret for Testamenter indtil din død. Ved tvivl vil et notartestamente blive opretholdt som gyldigt.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente skal oprettes og underskrives i overværelse af to vidner. Der er strenge krav til, hvem der kan være vidne og hvilken tekst vidnerne skriver under på. Ved tvivl vil et vidnetestamente blive tilsidesat som ugyldigt.

Nødtestamente

Hvis man på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprettet enten vidnetestamente eller notartestamente, kan man oprette et nødtestamente. Et nødtestamente kan meddeles mundtlig til to vidner eller man kan selv skrive det. Hvis der herefter i 3 måneder ikke har været noget til hinder for at oprette et notar- eller vidnetestamente, bortfalder nødtestamentet.

Arveklasser og arvinger

Har du ikke skrevet testamente, er det i arveloven fastsat, hvorledes arven fordeles.
Slægtninge og familiemedlemmer er ifølge loven dine legale arvinger og er opdelt i tre arveklasser:

Andre forhold du skal være opmærksom på:

Adoptivbørn

Hovedreglen er her, at adoptivbørn, hvor adoptionsbevilling er udstedt efter 1/1 1957, som udgangspunkt er arveberettiget i adoptivfamilien, men ikke i den biologiske familie. Ved adoptionsbevillinger udstedt før 1957 gælder der, hvad der er fastsat i adoptionsbevillingen.

Børn udenfor ægteskab

Børn udenfor ægteskab har arveret efter forældrene. Det er uden betydning, om forældrene har været gift eller ej.

Svigerbørn

Svigerbørn, svigerforældre, svogre og svigerinder er ikke arveberettigede ifølge loven.

Testationskompetence

Du har som testator kompetance til at beslutte hvordan arven efter dig skal fordeles.

Her nedenunder kan du læse lidt om de beføjelser du måtte have som testator, men også om de begrænsninger, som arveloven pålægger dig