Hvad opnår vi med et testamente?
Min samlever og jeg har boet sammen i 9 år og har et fælles barn på 6 år. Vi har fået fortalt, at vi kan opnå store fordele ved at skrive testamente. Er det korrekt, og hvilke fordele er det?
D.N., Risskov
Hvis formålet er at sikre hinanden ved den enes dødsfald, så er det rigtigt, at I bør lave et testamente.
Samlevende arver ikke efter hinanden, hvorfor det kan være utroligt hensigtsmæssigt at lave testamente for bl.a. at sikre at længstlevende kan blive i den fælles bolig.
Det følger af arveloven, at en arveladers nærmeste arvinger er dennes børn og at disse arver lige. Det følger samtidig af arvelovens, at ægtefællen arver halvdelen, når der samtidig efterlades livsarvinger (familie). Når førsteafdødes bo er opgjort fordeles aktiverne mellem afdødes arvinger, og i jeres tilfælde er jeres fælles barn den eneste arving, da I ikke er gift. Derfor vil jeres fælles barn arve alle førsteafdødes aktiver. Har du og din samlever lejlighed eller hus sammen, skal længstlevende derfor ud og finde halvdelen af friværdien og betale denne til boet, hvorefter beløbet tilfalder jeres fælles barn. Dette gælder for alt hvad der måtte være førsteafdødes ejendele. Laver I testamente kan I begunstige hinanden mest muligt. Det betyder, at førsteafdøde kan testerer over sin friarv som i alt er 75 % af hvad denne måtte eje. Det vil stille længstlevende meget bedre, da denne således kun skal ud og realisere 25 % af førsteafdødes friværdi eller 1/8 i alt.
Hvordan bliver formuen delt, når vi går fra hinanden?
Jeg skal desværre skilles, men jeg er usikker på, hvordan vores værdier bliver delt mellem mig og min fremtidige eks. Vi har fælleseje, så betyder det, at alt blot bliver fordelt fifty-fifty? Og hvordan opgør vi i praksis værdien af vores forskellige aktiver?
J.D., Hvidovre
Ved skilsmisse har I muligheden for frivilligt at dele jeres bo uden om retten, hvor I selv fastsætter prisen på jeres aktiver. Dette er den foretrukne metode, hvis I stadig kan enes og tale mindeligt sammen. Dog foreslås det, at I hver især har en rådgiver med inden I beslutter noget endeligt.
Kan I ikke blive enige om hvordan jeres bo skal deles kan dette ske ved skifteretten. Her vurderes alle jeres ejendele, og de placeres i jeres respektive bodele, således din bil står som et aktiv ved dig, så du kan beholde denne. Når så alt er gjort op, lægges værdien af jeres respektive bodele sammen, hvorefter det opgøres om bodelen er positiv. Har du en positiv bodel, skal din kommende eks have halvdelen af dit overskud. Det samme er så gældende for din eks’ bodel. Er den enes bodel negativ, medtages denne bare som 0, og kun den med overskud skal af med halvdelen af sin bodel. Vurderingen af aktivernes værdi opgøres af to uvildige vurderingsmænd, såfremt det ikke kræver særlige kundskaber at vurdere genstandene.
Vurdering af jeres faste ejendom sker på baggrund af en vurdering af to uafhængige vurderingsmænd, som netop besidder den ovenfor nævnte kundskab til ejendomsvurdering.
Kan køber bare bakke ud af handlen?
Vi har solgt vores lejlighed, men nu har køberne kontaktet vores ejendomsmægler og sagt, at de ikke kan/vil købe vores lejlighed alligevel. Dette 12 dage efter både køber og sælger har skrevet under – altså 6 dage efter bank- og advokatforbeholdet frafalder samt den normal fortrydelsesret. De påstår at, de alligevel ikke kan låne pengene, og at det derfor er umuligt for dem at købe. Kan de det?
Nej, det kan de ikke. Køber er bundet af sin underskrift, og er fortrydelsesfristen og fristen for eventuelle forbehold udløbet, så falder hammeren. Lejligheden er nu købers, og I har herefter et krav mod denne på købesummen. Det er som sådan jer ligegyldigt, hvordan køber fremskaffer den sum han skylder jer.
Falder betalingen ikke kan I retligt indkræve beløbet ved køber.
Købet er reguleret af købelovens § 28, og I kan ved manglede betaling hæve handlen indtil køber har modtaget endeligt skøde på ejendommen. Det forudsættes, at køber aldrig vil modtage endeligt skøde, da et sådant altid vil være betinget af at købesummen betalt eller gælden overtaget.
Hæver I handlen får I også de beføjelser der følger af dette. I har ret til positiv kontraktsinteresse, som I kan hente ved køber. Det betyder i korte træk, at I skal stilles som om handlen var gennemført. Det tab I måtte have i forhold til at få ejendommen solgt til anden side kan I efterfølgende rejse erstatningskrav mod til tidligere køber for. Må I ud og sælge ejendommen til anden side til en mindre – men fair – pris kan dette tab tillige rejses mod tidligere køber.
Kan jeg gøre et særeje tidsbegrænset?
Jeg skal giftes og ønsker særeje i begyndelsen af vores ægteskab? Kan man for eksempel lave en aftale om særeje, der automatisk bortfalder efter 10 år, eller eventuelt et særeje, der gradvist bortfalder, så særejet år for år bliver mindre og mindre?
S.K., Herning
Ja, der er intet til hinders for at gøre særeje mindre over en årrække. Dette kan gøres ved at procentvis udfase særejet hvert år, eller ved at lade dette bortfalde fuldstændigt efter en årrække.
Det er kun ens mavefornemmelse og temperament, der afgør hvilken metode man ønsker.
Der skal dog oprettes en ægtepagt og særejet skal udførligt beskrives i denne.
I skal jo så desuden også afgøre om det er skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje I ønsker. Forskellen på dette kan være vigtig i forbindelse med dødsfald inden udløb af den nævnte periode.
Ved dødsfald vil skilsmissesærejet ophøre og vil indgå i boet som var der formuefællesskab for hele ægteskabet, og særejet indgår derfor i det beløb der skal deles mellem arvingerne, hvorimod den resterende procentdel af særejet vil forblive særeje, såfremt det var gjort til fuldstændigt særeje. Dette kan være uhensigtsmæssigt, hvis der er særbørn, eller det er en bolig der skal være særeje. I bør også i forbindelse med ægtepagt lave et testamente, så I kan sikre hinanden efter jeres bedste hensigt.
Hvordan deler vi vores ejendele ved skilsmisse?
Min kone og jeg skal skilles efter otte års ægteskab. Vi har haft fælleseje, og fordelingen af de økonomiske aktiver som hus, opsparing og bil udgør intet problem, men til gengæld hører enigheden op, når det gælder møbler og andet inventar. Hvordan deler vi dette? Nogle effekter har vi hver især haft med ind i forholdet, mens andre ting er købt i fællesskab. Hvem kan gøre krav på hvad?
P.A., Søborg
Når boet skal deles laves en opgørelse over hvilke aktiver hver part ejer, disse aktiver indgår som vedkommendes bodel. Som udgangspunkt tilhører en genstand den, som har bragt den ind i ægteskabet eller som under ægteskabet har anskaffet sig den.
Er genstanden købt for fællesmidler skrives genstanden ind i begges bodele med halv værdi.
Med hensyn til at udtage genstande, så tilfalder den enkelte genstand den, hvis bodel den tilhører. Kan en egentlig ejer ikke findes på denne måde, findes der andre metoder til at identificere ejeren bl.a. en vurdering af hvem der har størst tilknytning til genstanden.
Kan I i praksis stadig ikke finde en løsning på ejerskabet, kan I bede skifteretten hjælpe jer. Fortsætter jeres uenighed om ejerskabet vil skifteretten udpege en bobehandler. Denne vil komme med et udkast til deling af jeres aktiver og opfordre jer til at anlægge sag, hvis I endnu ikke er blevet enige om hvem en genstand tilfalder. I sidste ende vil det være retten der tager stilling til det endelige ejerskab. Alternativt må genstanden sælges, og provenuet indgå i boet.
Kan jeg smugkigge i testamentet?
Min mor døde for 10 år siden, og siden har min far skiftet og giftet sig på ny. Han har et sommerhus, hvor jeg selv er kommet meget som barn, og da han giftede sig igen, fortalte han, at jeg naturligvis ville arve sommerhuset, når han en dag døde. I dag føler jeg mig ikke mere så sikker. Min fars nye kone har et godt greb om min far og hans værdier. Jeg ønsker ikke at spørge min far direkte, men kan jeg på nogen måde se, om min far har testamenteret sommerhuset til mig?
T.S., Brønshøj
Det korte svar er NEJ, du har ikke mulighed for at få agtindsigt i din fars sidste ønsker. Du kan dog være sikker på, at du ved hans død vil blive oplyst om om han havde et testamente og indholdet af dette. Skifteretten har kopi af testamentet, såfremt der er et, men du kan ikke søge aktindsigt i dette dokument inden hans død, hvor du selvsagt vil blive oplyst om dets indhold da du er livsarving.
Hvis sommerhuset stadig står i din fars navn og altså er en del af hans bodel, og han ikke direkte har givet det til sin nye kone i testamente eller overdraget det eller dele af det gennem almindelig fri handel inden sin død, så kan du dog stadig godt under de rette omstændigheder få sommerhuset. Din fars aktiver skal deles ligeligt mellem dig og hans nye kone, og som udgangspunkt har ægtefællen fortrinsret til at udtage aktiver af boet. Men undtagelsen til denne regel findes i arveloven, hvorefter særlivsarvinger har fortrinsret til et aktiv denne har et særligt erindringsminde til.
Men hvis du vil være sikker, skal du gå til din far og spørge, selv om det kan være ubehageligt.
Min datter bor i et område, hvor der formentlig vil blive etableret motorvej i løbet af det kommende årti. Hvornår må staten ekspropriere ejendomme, og hvordan bliver en kompensation beregnet, hvis min datters ejendom skal eksproprieres – eller alternativt blot en del af hendes grund? Hun bor på en landejendom.
D.P., Hillerød
Den private ejendomsret er ukrænkelig. Den er endda så ukrænkelig at man fandt det passende at notere det i grundloven, hvilken alle danske love skal være i overensstemmelse med, og hvilken kun kan ændres efter ganske speciel procedure.
Man fandt det dog også nødvendigt at indføre ganske få tilfælde, hvor hovedreglen kunne fraviges. Dette kaldes ekspropriation.
Ekspropriationsretten tilfalder en offentlig myndighed i det tilfælde almenvellet kræver det, og at det er besluttet ved lov. Ekspropriation kan kun ske til fuld erstatning.
Såfremt din datters grund eller dele af denne ligger et sted, hvor der planlægges at opføre en motorvej, så vil motorvejen besluttes ved lov, og derved vil staten have det rette grundlag til at ekspropriere. Det er nytteløst at antaste selve ekspropriationsbeslutningen. Erstatningen udgør ikke udelukkende handelsværdien, men omfatter også erstatning til flytning og eventuelle driftstab og spildte projektudgifter.
Det er samme princip og erstatningsregel, der gælder, når det kun er en del af ejendommen der eksproprieres, her tages også hensyn til eventuelle støjgener, der kan have betydning for værdien af din datters ejendom. Det er den uvildige myndighed ekspropriationskommissionen der fastsætter erstatningens størrelse det gør de med udgangspunkt i, at der ikke lå den kommende anlagte vej. Efter deres afgørelse har din datter 14 dage til at anke. Anker hun, vil erstatningsspørgsmålet blive vurderet af en anden uvildig myndighed, den specielle taksationskommission. Er din datter heller ikke enig i denne erstatningsudmåling kan hun få den prøvet ved domstolene, hvor en endelig afgørelse vil blive truffet.
