Med virkning fra den 9. juni 2018 har Folketinget vedtaget ”lov om forretningshemmeligheder”, som implementerer EU’s direktiv om beskyttelse af forretningshemmeligheder, der har til formål at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder og skabe ensartede rammevilkår for erhvervslivet, så virksomhederne lettere kan varetage deres interesser på tværs af EU. Reguleringen af forretningshemmeligheder findes i dag i flere forskellige danske love.

Alt i én.

Reguleringen af forretningshemmeligheder samles i én lov, som – alt andet lige – vil gøre det lettere for virksomheder at få overblik over reglerne. Loven indeholder endvidere nogle tiltag, der giver bedre beskyttelse mod misbrug af forretningshemmeligheder.

Hvad betyder det i praksis?

Virksomheder bør som en konsekvens af loven foretage henvisningsændringer i standardkontrakter og dokumenter på det ansættelsesretlige område.

Med loven ophæves markedsføringslovens § 23 om erhvervshemmeligheder, som der i dag der i vidt omfang henvises til i mange ansættelsesretlige sammenhænge. Disse bør derfor tilpasses loven.

Definition af begrebet ”forretningshemmeligheder”.

Begrebet ”forretningshemmeligheder” defineres som noget nyt i loven og svarer til den hidtidige forståelse heraf, udviklet i retspraksis og i litteraturen. Det er således fortsat et krav, at en oplysning ikke er almindeligt kendt eller umiddelbart tilgængelig, og at oplysningen under de givne omstændigheder i rimelige omfang er forsøgt holdt hemmelig, for at kunne anses for at være en forretningshemmelighed. Herudover skal en forretningshemmelighed også have en handelsværdi, netop som følge af, at den er hemmelig.

Hvorledes håndteres krænkelser?

Adgangen til nedlæggelse af midlertidige forbud og påbud er blevet, så virksomhederne får bedre muligheder for at håndhæve deres rettigheder til forretningshemmeligheder i tilfælde af misbrug. Bemærk, at en anmodning om meddelelse af forbud eller påbud skal være indgivet til retten inden seks måneder efter, at indehaveren af forretningshemmeligheden har fået kendskab til misbrug af forretningshemmeligheden. Dette er nyt!

Straf og økonomisk kompensation.

Beregningen af erstatning for uberettiget erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder – udover forretningshemmelighedshaverens tab – omfatter også den krænkende parts uberettigede fortjeneste. Herudover kan der som noget nyt opnås godtgørelse for ikke-økonomisk skade, ligesom ved krænkelse af immaterielle rettigheder (ophavsret, patenter, varemærker, m.v.). Loven giver således bedre mulighederne for at få dækket tab ved misbrug af virksomhedens forretningshemmeligheder.

Nyt er også, at domstolene nu kan træffe afgørelse om, at en dom vedrørende krænkelse af forretningshemmeligheder skal offentliggøres.

Loven giver endvidere som noget nyt fogedretten mulighed for at pålægge krænkeren tvangsbøder for manglende overholdelse af et forbud, et påbud eller en dom.

Beskyttelse af forretningshemmeligheder under retssager.

Loven indeholder også en række skærpede regler om rettens kompetence til at kræve, at evt. krænkende varer skal udleveres og om sikkerhedsstillelse for fortsat brug smat, at alle medvirkende i retssagen har tavshedspligt, også dommere, advokater, vidner og skønsmænd.

Vedtagelsen af loven giver anledning til, at henvisninger i standardkontrakter bør ændres til de relevante bestemmelser i lov om forretningshemmeligheder.

Herudover er den nye lov en oplagt lejlighed til at vurdere, om virksomheden har oplysninger, der udgør forretningshemmeligheder, som derfor skal hemmeligholdes og ifald hvordan foranstaltninger til hemmeligholdelse heraf foretages. Er dette ikke gjort, risikerer man, at oplysningerne ikke være beskyttet som forretningshemmeligheder.

Kun helt særligt betroede medarbejdere kan iflg. ansættelsesklausulloven være omfattet af en konkurrenceklausul. Hvis kendskabet til forretningshemmeligheder er det forhold, der gør en medarbejder helt særligt betroet, kan det være afgørende for en konkurrenceklausuls gyldighed, at forretningshemmelighederne vedbliver med at være hemmeligheder, idet konkurrenceklausulen ellers ikke kan opretholdes.