Når Familieretshuset afviser at behandle en henvendelse om ændringer i samværssag.
Af Sven Brouer Seedorff, juridisk konsulent
Forældreansvarsloven har en bestemmelse (§ 39) hvorefter en anmodning om at genoptage en sag kan afvises. Bestemmelsen har i sin nuværende form følgende ordlyd:
” En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt, kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt”
Når en afvisning sker, kan en sådan afgørelse indbringes for Familieretten (Byretten) inden for 4 uger. Drejer henvendelsen sig om at få ændret et barns bopæl eller det vedrører en ønske om at ændre omfanget af samvær med et barn, skal Familierette ikke realitetsbehandle ( dvs. tage stilling til samværets omfang eller bopælen) om der skal ske ændring af bopælen eller samværet, men blot vurdere, om der er grundlag til at nægte at behandle henvendelsen. Beslutter Familieretten, at henvendelsen til Familieretshuset burde have været taget under behandling, sendes sagen således retur til Familieretshuset, der herefter foretager en helt normalt sagsbehandling uden at skele til den tidligere afvisning.
Baggrunden for at have en bestemmelse som §39 er et nødvendigt værktøj til at hindre, at Familieretshuset/domstolene ikke løbende modtager sager fra den utilfredse forælder, som en tidligere afgørelse er gået imod og som på den måde kan belaste systemet unødigt.
Tidligere er der set en række eksempler på, at en forælder har kunnet rejse en ny sag om samme problemstilling adskillige gange inden for et kort tidsrum.
Barnets tarv.
Det reelle er, at barnets tarv til stadighed har højeste prioritet, og såfremt der tidligere er truffet en afgørelse, hvor barnets perspektiv er blevet grundigt belyst, vil en genoptagelse af sagen på ny ofte være til stor gene for barnet, der har brug for ro når den ”rigtige afgørelse” allerede er truffet.
Når Familieretshuset alligevel i visse situationer tillader genoptagelse af en sag, selv om der ikke er gået mere end kort tid siden sidste afgørelse, beror det på, at der er sket væsentlige ændringer i barnets forhold, der gør det påkrævet at genoptage sagen.
Sådanne forhold kan f.eks. være bopælsforælderens flytning, ændring af skoleforhold, sygdom, misbrug hos samværsforælder, vold hos far eller mor, for blot at nævne et lille udsnit.
Jeg har selv oplevet at få en sag genoptaget, hvor en mor mistede bopælen over sin datter efter 8 år, med byrettens dom i februar 2019, Landsrettens stadfæstelse i august 2019. I november 2019 indbragte jeg sagen for Familieretten, hvor jeg påpegede helt elementære fejl i byrettens og Landsrettens afgørelse. Familieretshuset tillod en genoptagelse af sagen.
Konklusion:
Generelt kan man sige, at er der først truffet en afgørelse om bopæl eller samvær, skal der meget til for at tillade en genoptagelse af sagen. En ansøgning herom skal være konkret og velbegrundet. Derfor vil jeg altid anbefale at drøfte mulighederne med en familieretsadvokat inden en anmodning om genoptagelse rejses.
