Hun var blind af kærlighed. Så giftede hun sig og fik pludselig synet igen.
Af Sven Brouer Seedorff, advokat (H)
Denne læresætning findes i flere varianter, men burde egentlig tages med i betragtning når 2 voksne beslutter sig for at leve sammen enten i form af ægteskab eller som almindeligt samlivsforhold (papirløst forhold).
Har man ikke fra starten fået juridisk rådgivning og taget højde for hvad der skal ske, såfremt parforholdet går i stykker, har lovgivningen og retspraksis etableret en række livliner, der i visse situationer kan afbøde en række ubehagelige overraskelser.
Hvis ægteskab:
Ved kortvarige ægteskaber, dvs. ægteskaber der har varet mindre end 5 år udtager hver part sine egne pensioner uanset størrelsen af disse pensioner.
Har ægteskabet varet mere end 5 år udtager hver part egne rimelige pensioner og rettigheder forlods af fællesboet (delingsformuen). Som eksempel på hvad man forstår ved rimelige pensioner kan nævnes:
- Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner, der beror på overenskomst eller fastlagt ved en firmaaftale
- Hvis ægtefællen selv har oprettet en pensionsordning med regelmæssige indbetalinger, hvor ægtefællen ikke som led i sin ansættelse har en pensionsordning
- Visse grupper med et kortere eller anderledes erhverv, der kun kan udøves i en kortere årrække, her kan opsparingen også anses for rimelig
- Selvstændige, hvor indbetalinger til en pensionsordning står i rimeligt forhold til virksomhedens økonomiske forhold
Ekstra pensioner, der som udgangspunkt skal deles:
- Ekstra indbetalinger til en pensionsordning, der ligger udover sædvanlige indbetalinger til en arbejdsmarkedspension
- Aldersopsparinger (tidligere kapitalpensioner), ratepensioner, selvpensionering og liverenter, der ligger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension
Ved siden af ovennævnte delingsregel er der muligheder for yderligere kompensation i form af
Fællesskabskompensation:
Reglerne for en godtgørelse under benævnelsen fællesskabskompensation er komplicerede og retspraksis noget svingende. Det anbefales derfor at man drøfter mulighederne med sin advokat.
Som eksempel på situationer hvor fællesskabskompensation kan komme på tale nævnes typisk situationer, hvor den ene ægtefælle i en periode har været hjemmegående for at passe familiens børn eller taget vare på hus og hjem for at ægtefællen har kunnet gøre karriere. Der skal være tale om en situation, hvor den ”ofrende ægtefælle” af disse årsager ikke har kunnet indbetale en normal pensionsindbetaling.
Rimelighedskompensation:
I andre situationer kan en rimelighedskompensation komme på tale. Typisk vil dette kunne lade sig gøre i følgende situationer:
- Der skal være tale om et ægteskab af længere varighed, dvs. mindst 15 år incl. et forudgående samliv
- Der skal foreligge store forskelle i ægtefællernes pensionsopsparinger
Reglerne for tilkendelse af rimelighedskompensation er komplicerede og retspraksis på området siden lovens ikrafttræden 1.1.2007 er fortsat beskedent.
Ægtepagt, som forebygger konflikter:
Jeg henleder her opmærksomheden på at de fleste pensionsordninger så som rate og aldersopsparinger (tidligere kapitalpensioner) kan gøres til delingsformue ved at oprette en ægtepagt.
Kompensation i samlivsforhold:
Samlivsforhold uden ægteskab benytter ofte vendingen papirløse forhold og antyder dermed i al sin enkelthed at her bor to mennesker sammen uden at have papir eller kontrakt på hinanden.
Det har de konsekvenser, at når forholdet brister, er udgangspunktet at hver part udtager det som man hver især ejer. Problemerne opstår dog når parterne igennem en lang periode har blandet økonomierne sammen, indskudt midler i den andens aktiver, f.eks. betalt ydelser på den andens kreditforeningslån i fast ejendom eller lignende.
Hvis der intet foreligger på skrift mellem parterne vil det normalt være op ad bakke at gøre et krav gældende efterfølgende. Som eksempel kan jeg nævne 2 retsafgørelser, nemlig:
- Parterne havde boet sammen i 9 år. Parterne havde i den tid haft en fælles budgetkonto hvorfra blandt andet blev betalt 9.500 om måneden til det prioritetslån, som M havde i sin ejendom. M betalte mere end 3 gange det beløb, som K indbetalte på budgetkontoen.
Ved samlivets ophør var der en større friværdi i M´s ejendom. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse hvorefter der ikke blev givet kompensation. Dommen er afsagt i 2008.
- I en afgørelse fra 1998 havde parterne boet sammen i 12 år. 1 år før samlivets ophævelse købte K en restaurant på tvangsauktion. M betalte auktionsomkostningerne for K med ca. 45.000 samt en række andre udgifter, herunder terminsydelser, hvis betalinger kunne dokumenteres. Landsretten fastslog, at M havde krav på de betalte kr. 45.000 samt et kompensationsbeløb eller samlet kr. 75.000.
Dokumentation og skriftelige aftaler
Begge afgørelser er konkret begrundede, men umiddelbart vil jeg udlede af afgørelserne, at jo bedre dokumentation man har for pengeoverførslerne til gavn for den andens aktiver, jo større er mulighederne for at opnå kompensation.
I papirløse forhold anbefaler jeg altid at parterne opretter en aftale, såfremt de erhverver ejendom i fællesskab eller hvis den ene alene står som ejer hvor den anden bidrager til ejendommen. Skriftlige aftaler forebygger konflikter og giver under alle omstændigheder bedre mulighed for at opnå et retfærdigt resultat.
