velkommen

Er du jurastuderende og brænder du for at få erfaring med juraen i praksis?

 

Hos Berg Advokater får du indblik i hverdagen som advokat og rig mulighed for at anvende din viden fra jurastudiet i praksis – og mulighed for at tilegne dig yderligere viden ud fra en ”hands on” praktisk vinkel. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på både de juridiske, kommercielle og menneskelige sider og udfører alt med høj faglighed.

 

Du er enten i slutningen af din bachelor eller i gang med kandidaten, og har lyst til at prøve kræfter med hverdagen hos et af Sønderjyllands største advokatfirmaer.

Som jurastuderende får duberøring med de fleste af vores fagområder – og du vil samtidig blive godt integreret i vores arbejdsmiljø og opnår at få direkte klientkontakt samt kontakt til retterne.

Dit arbejde vil bestå af informationssøgning, notatskrivning, udarbejdelse af responsa, nyhedsbreve, lettere juridisk sagsbehandling, såsom udarbejdelse af udkast til processkrifter og øvrig bistand i forbindelse med forberedelse af retssager, samt udarbejdelse af udkast til diverse juridiske dokumenter, fx selskabsretlige dokumenter og aftaledokumenter. Efterhånden som dine kompetencer og evner udvikler sig, vil du få mere krævende opgaver og større ansvar.

Du arbejder som udgangspunkt minimum 8 ugentligt efter aftale og vi støtter prioriteringen af studiet, og i eksamensperioder mv. er vi fleksible i forhold til varierende arbejdstider.

Du bliver tilknyttet en mentor og får løbende sparring og feedback, der hjælper dig med at udvikle dine kompetencer, så du aldrig føler dig ladt alene. Du kommer til at arbejde tæt sammen med alle jurister, også partnerne.

Hvis kemien passer, vil der være mulighed for at fortsætte som advokatfuldmægtig hos os.

Føler du dig fristet af ovenstående, så tøv ikke med at sende os din ansøgning, som behandles frotroligt. Skriv til advokat og partner Stephan Ravn Berg på srb@bergadvokater.dk.

 

Læs mere om hvem vi er her