Fonde er blandt andet karakteriseret ved, at de er ejer af en nærmere afgrænset formue, at der ikke er nogen ejerkreds, men at de derimod er selvejende, og at fonde har til formål at uddele eller på anden måde anvende deres formue til et eller flere konkrete formål.

Fonde og selvejende institutioner i øvrigt anvendes i mange forskellige sammenhænge og med flere forskellige formål. Lovgrundlaget for sådanne fonde – herunder almennyttige fonde – findes dels i den generelle fondslov, dels i en række enkeltstående bestemmelser eller i speciallovgivning inden for forskellige områder.

Dette er et fagområde med stor kompleksitet og mange potentielle problemstillinger, der inden for de seneste år er blevet mere og mere aktuelle i takt med, at der er blevet rejst sager om bestyrelsesansvar også i forhold til fondsbestyrelser.

Hos Berg Advokater har vi gennem mange år opbygget en stor erfaring med at rådgive om fondsretlige forhold i flere forskellige sammenhænge, herunder for eksempel med hensyn til:

  • Stiftelse
  • Affattelse af fundatsen, udarbejdelse af vedtægter
  • Ændring af fundats/vedtægtsændringer, herunder bestemmelser om kapitalforhold og formueforvaltning, uddelinger, bestyrelsesudpegning og majoritetskrav
  • Sammensætning af fondsbestyrelser
  • Fondsbestyrelsens arbejde, herunder spørgsmål om bestyrelsesansvar
  • Afgrænsning af offentlige myndigheders muligheder for at samarbejde med / etablere selvejende institutioner
  • Ændring af ejerforholdene i fondsejede virksomheder, herunder helt eller delvist salg eller optagelse af nye medejere
  • Forhandling med Civilstyrelsen som fondsmyndighed i tilfælde af, at der skal gennemføres ændringer i en bestående fonds forhold.
  • Etablering af fondsstrukturer i investeringsselskaber etableret i forbindelse med opnåelse af tilskud af EU regionalfondsmidler
  • Tilrettelæggelse af uddelingspolitikker
  • Dispositioner over fondes midler, herunder i forhold til reglerne for formueanbringelse, udlån og sikkerhedsstillelse
  • Samspillet med fondens revisor
  • Håndtering af kontakten til fondsmyndigheder og andre tilsynsmyndigheder
  • Administration af fonde
  • Fusion, spaltning og opløsning af fonde.
  • Retssager om bestyrelsesansvar

Berg Advokater kan med vores rådgivning bidrage til, at fonde og deres bestyrelser holder sig inden for fondslovgivningens rammer og dermed undgå at ifalde ansvar eller at få påtale fra fondsmyndigheden.