Rådgivning til landbruget

Berg Advokater har gennem mange år ydet rådgivning til landbruget på højt juridisk niveau. Med udgangspunkt i denne erfaring og interesse for landbrugets retsforhold, rådgiver vi blandt andet om landbrugslovens erhvervelsesbestemmelser og mulighed for dispensation herfra, forpagtningsforhold, selskaber i landbruget, generationsskifte, udstykning og sammenlægning samt miljø i bred forstand.

Ved salg af en landbrugsejendom, hjælper vi, ud over en gennemgang af købsaftalen og alle de tilknyttede bilag, naturligvis også med at sikre den efterfølgende tekniske gennemførelse af transaktionen, herunder udarbejdelse af skøde til brug for tinglysningen, tinglysning af handlen samt efterfølgende regulerings- og refusionsopgørelse.

Handel med landbrug

Hvis landbruget på et tidspunkt skal overtages af næste generation, er det vigtigt at starte mange år i forvejen, så regler om ejendomsavancebeskatning, arveafgift mv. ikke hindrer processen for det gode generationsskifte. Berg Advokater rådgiver og indgår i sådanne processer.

Ved køb og salg af landbrug er der følgende forhold, som du bør have særlig fokus på:

  • Skal du købe dit landbrug personligt eller i selskabsform?
  • Opfylder du erhvervelsesbetingelserne i medfør af landbrugsloven, herunder bopælskravet?
  • Er der servitutter, der indskrænker din rådighed over ejendommen, eller pålægger ejer dig væsentlige byrder?
  • Er produktionsforholdene i orden?
  • Er der tilstrækkelige vandingstilladelser?
  • Er prisen fastsat korrekt?
  • Bør du forpagte ejendommen i stedet for at købe den?
  • Hvilken forsikringsdækning bør du tegne ved køb af ejendommen?
  • Er fordelingen af købesum på jord, bygninger, beholdninger, stuehus, betalingsrettigheder mv. acceptable?
  • Er der væsentlige indskrænkninger i arealanvendelsen som følge af §3-områder mv.?
  • I hvilket omfang kan sælger ansvarsfraskrive sig fysiske og retlige forhold ved ejendommen?
  • Er der specielle forhold vedrørende tilforpagtede og bortforpagtede arealer, du bør være opmærksom på?
  • Hvad er de skattemæssige konsekvenser for begge parter i forbindelse med købesummens fordeling?

Ring og få en snak eller book et uforpligtende kaffemøde, og lad os sammen finde en løsning på din udfordring

Kontakt os