Retsmægling er forligsforhandlinger i Rettens regi, men hvor der ikke afsiges en dom. Parterne bliver enige om at ville forsøge at mægle en tvist, for herved om muligt at spare tid og omkostninger, og måske endda bevare en mulighed for fremtidigt samarbejde.

Mødet foregår i Retten og for bordenden sidder en dommer der styrer forløbet.

Hver part fortæller til retsmægleren og den anden part, der ikke må afbryde, hvordan de ser sagen. Dommeren der er mægler stiller spørgsmål som afklarer parternes interesse.

Herefter forklarer mægleren hvordan han ser parternes interesse, eksempelvis hvorfor den ene vil have en betaling af en given størrelse og hvorfor den anden ikke vil betale dette beløb helt eller delvist.

Tænkningen er at parterne selv søger at løse problemet, og man brainstormer derfor om hvilke løsningsmuligheder der kunne være. Når parterne har drøftet hvilke mulige løsninger der kunne tænkes, går man i en egentlig forhandling, og når retsmæglingen er succesfuld indgår parterne, efter forhandling, et forlig. Dette kan blive ført til retsbogen.

Forligsmægling kan også bruges i sager med et mere komplekst indhold. Der spares omkostninger og tid ved en succesfuld mægling. Det forekommer dog også, at mægling ikke lader sig gøre, og man må derfor enten fortsætte enten med en allerede igangværende retssag, eller indlede en sådan.

Som advokat for mange håndværkere oplever vi ofte, at man allerbedst kunne have løst problemstillingerne tidligere, såfremt man havde håndteret en klage over det arbejde håndværkerne har udført. Tit hjælper det straks at sende en medarbejder eller selv tage ud og besøge kunden, og her finde en løsning. Både om udbedring af en eventuel mangel og betaling af regningen, eller en anden løsningsmodel. Herved vil mange kunne spare tid og penge.