ARV og TESTAMENTE.

Enhver, der er fyldt 18 år og personlig myndig, kan oprette et testamente. Et testamente oprettes til sikring af, at tingene bliver, som du ønsker det efter din død. Et testamente handler om ansvarlighed og betænksomhed.

Arvinger.

Har du ikke skrevet testamente, er det i arveloven fastsat, hvorledes arven fordeles.

Slægtninge og familiemedlemmer er ifølge loven dine legale arvinger og er opdelt i tre arveklasser:

Første arveklasse:

Ægtefælle/Registreret partner: Har I almindelig formuefællesskab – fælleseje – vil halvdelen af fællesboet tilhøre din ægtefælle. Det er derfor kun den ene halvdel, der skal fordeles til arvingerne. Hvis du kun efterlader din ægtefælle, vil din ægtefælle arve det hele.

Børn: Hvis du kun efterlader dig børn, vil de arve det hele. Arven vil blive fordelt ligeligt mellem disse. Hvis et barn er død på arvetidspunktet, vil arven efter det afdøde barn blive fordelt ligeligt mellem barnets egne børn – dine børnebørn. Hvis et afdødt barn ikke har børn eller børnebørn, vil arven blive ligeligt fordelt mellem de øvrige børn.

Ægtefælle/Registreret parter og børn: Hvis du efterlader dig både ægtefælle og børn, skal arven efter dig fordeles med ½ til din ægtefælle og ½ til dine børn.

Anden arveklasse:

Efterlader du dig hverken ægtefælle eller børn, vil arven gå til dine forældre med halvdelen til hver af disse. Er en af dine forældre døde, vil arven gå videre til dine søskende eller disses børn. Er begge dine forældre døde, vil hele arven gå videre til dine søskende eller disses børn.

Tredje arveklasse:

Hvis du heller ikke efterlader dig forældre, søskende eller søskendebørn, vil arven gå videre til dine bedsteforældre med ¼ til hver. Hvis en eller flere af disse er døde, vil deres andel gå videre til deres børn. Dine bedsteforældres børnebørn – dine fætre og kusiner - kan dog ikke arve. Arven vil gå til dine mostre, morbrødre, fastre eller farbrødre, som er de fjerneste familiemedlemmer, der kan arve. Hvis der ingen arvinger er i nogen af de 3 arveklasser, vil hele arven efter dig tilfalde statskassen, medmindre du har skrevet testamente.

Adoptivbørn:

Hovedreglen er her, at adoptivbørn, hvor adoptionsbevilling er udstedt efter 1/1 1957, som udgangspunkt er arveberettiget i adoptivfamilien, men ikke i den biologiske familie. Ved adoptionsbevillinger udstedt før 1957 gælder der, hvad der er fastsat i adoptionsbevillingen.

Børn udenfor ægteskab:

Børn udenfor ægteskab har arveret efter forældrene. Det er uden betydning, om forældrene har været gift eller ej.

Svigerbørn:

Svigerbørn, svigerforældre, svogre og svigerinder er ikke arveberettigede ifølge loven.

Tvangsarvinger:

Alle arvinger i første arveklasse er tvangsarvinger. Disse vil – uanset om der er skrevet testamente eller ej – have krav på ¼ af den arv, de ellers ville have fået, hvis der ikke var oprettet testamente. Hvis du har ægtefælle, børn eller børnebørn, kan du kun testere over ¾ af din formue. Hvis tvangsarvingerne giver arveafkald, kan du testere over en større del af din formue.

Ugifte samlevende:

Medmindre man har oprettet testamente til fordel for hinanden, arver ugifte samlevende ikke hinanden. Den nye arvelov giver mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor I kan arve hinanden som ægtefæller. Der er dog en række forhold, der skal være opfyldte for oprettelse af et sådant testamente.

Velgørende formål:

Hvis du vælger at testere din formue til en velgørende institution (Røde Kors, Red Barnet, Kattens Værn etc.), skal der ikke betales boafgift af arven.

Testamenter:

Et testamente skal opfylde lovens krav for at være gyldigt. Det er ikke nok at skrive dit testamente og lægge det i skuffen eller bankboksen. Et sådant testamente vil være ugyldigt.

Notartestamente:

Et notartestamente skal oprettes og underskrives hos notaren på dommerkontoret. Notartestamentet oprettes i to eksemplarer, hvoraf det ene eksemplar opbevares i Centralregisteret for Testamenter indtil din død. Ved tvivl vil et notartestamente blive opretholdt som gyldigt.

Vidnetestamente:

Et vidnetestamente skal oprettes og underskrives i overværelse af to vidner. Der er strenge krav til, hvem der kan være vidne og hvilken tekst vidnerne skriver under på. Ved tvivl vil et vidnetestamente blive tilsidesat som ugyldigt.

Nødtestamente:

Hvis man på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprettet enten vidnetestamente eller notartestamente, kan man oprette et nødtestamente. Et nødtestamente kan meddeles mundtlig til to vidner eller man kan selv skrive det. Hvis der herefter i 3 måneder ikke har været noget til hinder for at oprette et notar- eller vidnetestamente, bortfalder nødtestamentet.

Hvad skal testamentet indeholde.

I testamentet bestemmer du, hvem der skal arve hvad. Det kan være beløb, genstande eller andet. På den måde sikrer du dig, at arvingerne ved din død ikke kommer i diskussion om, hvem der skal have hvad.

Særeje.

Du kan bestemme, at dine børns arv skal være særeje i forbindelse med en skilsmisse fra ægtefællen og på den måde beskytte dit barns arv efter dig.

Stedbørn: Dine stedbørn arver dig ikke. Hvis du er i en sammenbragt familie og ønsker at dine stedbørn skal arve på lige fod med dine biologiske børn, kan du oprette et testamente til sikring heraf.

Kompensation: Hvis du i forvejen har ydet økonomisk støtte til et af dine børn, kan du i testamentet bestemme, at de øvrige børn forlods får det samme beløb udbetalt inden resten deles. Sådan sikrer du, at de alle får lige meget.

Gravsted: Du kan eksempelvis bestemme, hvor du vil begraves/bisættes og om, at der skal afsættes et beløb i en passende fredningsperiode.

Båndlæggelse: Hvis du har en større formue og ikke ønsker, at dine børn skal sætte denne over styr, kan du båndlægge arven. Arven indsættes på en spærret konto, og dine børn kan kun disponere over renterne heraf. En båndlagt arv er også beskyttet mod arvingens kreditorer. Du kan tidsbegrænse båndlæggelsen. Arven kan begrænses til 1 million kr. Hvis du har en betydelig formue og eksempelvis i forbindelse med et generationsskifte ønsker, at et barn skal modtage mere i arv end de øvrige, kan du begrænse de øvrige børns arv til 1 million kroner.

Udtagelsesret: Du kan i testamentet bestemme, at en arving eller flere af arvingerne skal udtage bestemte effekter, såsom hus, møbler, bil, sommerhus eller andet. Hvis en arving ejer noget i fællesskab med afdøde, har den pågældende arving ret til at overtage afdødes andel af det, der ejes i fællesskab, evt. mod betaling.

Børnetestamente: Man kan i sit testamente bestemme, hvem der skal have børnene, hvis begge forældre dør. Uden børnetestamente er det helt op til myndighederne at få anbragt børnene enten i en ny og fremmed familie eller på en institution. Derfor er det fornuftigt at overveje et børnetestamente og drøfte det med de personer, man påtænker at overdrage børnene til.

Bobestyrer: I testamentet kan du indsætte en bobestyrer efter eget valg. Det er en uvildig person, der sørger for den praktiske behandling af boet.

Boafgift: Når man modtager arv, skal der betales boafgift. Ægtefæller betaler ikke boafgift. Børn, børnebørn og personer, der har boet sammen med afdøde i mindst 2 år indtil dødsfaldet, betaler den lave afgift på 15% af nettoarven. Testamentsarvinger og andre fjernere slægtningen betaler afgiften på 15% + en tillægsafgift på 25%.

Har du brug for et testamente?

Omkring 20 milliarder kroner ender hvert år i de forkerte lommer, svarende til cirka 15.000 danskeres formue.

Cirka 350.000 danskere har i dag skrevet testamente. Hvis de øvrige danskere vidste, hvilke fordele det ville give, ville 1,5 millioner mennesker skrive testamente. 
I Danmark er der cirka 300.000 papirløse par. 
I Danmark har cirka 380.000 ægtepar børn, de ikke begge er forældre til. 
Hvis du allerede har oprettet testamente, bør du sikre dig, at det stadig er ajour, jfr.
Kontakt os for en uforpligtende samtale omkring oprettelse af testamente.